Fakta om områdetAktuelle huse til salgBesigtigelseKøb af ejendomKontakt |
BesigtigelsesrejserVi arrangerer besigtigelsesrejser det meste af året, typisk af et par dages varighed. Rejsen arrangeres individuelt afhængig af den enkeltes ønsker og krav til en bolig. Ring for nærmere orientering Hvis De ønsker en besigtigelsesrejse, beder vi Dem udfylde en kundeprofil, hvorpå De fortæller os, hvad De har interesse i at se. Vi vil derefter, enten pr. telefon eller ved personligt besøg hos Dem, give Dem en del oplysninger omkring det at købe hus i Spanien. Vi vil derefter tilrettelægge besigtigelsesrejsen ud fra de oplysninger, vi har fået af Dem. Nedenfor kan De læse, hvordan en besigtigelsesrejse kan forløbe. Vi bliver afhentet i lufthavnen i Alicante, og kørt til vores hotel, hvor De bliver indkvarteret. Efter et lille hvil, starter vi vores rundtur. Alt efter hvornår vi ankommer, ser vi, hvad vi når første dag, men en god middag på en hyggelig lokal restaurant, når vi altid. Vi henter Dem hver morgen kl. 10.00, efter at De har fået morgenmad. Derefter begynder vi turen som vi starter med sightseeing i området. Derefter kører vi Dem til diverse områder, hvor vi ser de forskellige huse, prøvehuse og kvaliteten af husene. I prøvehusene ser vi, hvad der er ledigt i de respektive områder. Omkring kl.14.00 lukker alle prøvehuse for siesta. Vi vil da indtage lunch på en restaurant i området. Under lunchen har vi tid til at tale om de forskellige byggeprojekter, vi har set om formiddagen og vi besvarer alle eventuelle spørgsmål, som De kunne tænkes at have. Efter lunchen fortsætter vi rundvisningen til de næste prøvehuse. Vi holder et roligt tempo, og tager os god tid og ser så mange, som vi kan nå. Siden tager vi tilbage til hotellet, så De får chancen for at hvile lidt inden vi henter Dem til middag. Middagen indtager vi på en af Torreviejas hyggelige restauranter. Vi ved, at der dukker mange spørgsmål op om, hvad vi har set i løbet af dagen og det er en perfekt tid at gå igennem disse samtidig med, at vi har det rart. Næste dag kommer til at forløbe magen til, men om eftermiddagen er det muligt at se de huse man gerne vil gense, da der altid er nogen, man vil have genopfrisket. Vi indtager middagen om aftenen på en hyggelig restaurant. Om eftermiddagen ordner vi det formelle, hvis De har bestemt Dem for at købe. Eventuel kontrakt skrives sammen med bygherren. Det er derefter advokaten, som tager over, og ca. en uge efter modtager man alle relevante oplysninger pr. post fra advokaten. Han sørger for hele tiden at have kontrol med, hvad der foregår, og man er altid velkommen til at forespørge hos ham, hvis man er i tvivl om noget. Her findes skandinavisk talende personale. Næste dag gør vi klar til hjemrejse og vi rejser normalt med Dem hjem og forlader Dem først i lufthavnen, hvor vi mødtes. Under alle omstændigheder, uanset om De har købt noget eller ej, har det været en oplevelsesrig rejse. Alt dette er inklusiv i prisen for besigtigelsesrejsen. Vi glæder os til at arrangere en besigtigelsesrejse for Dem. |
Vejret iAlicante ![]()
Søn, 09/05/2010 - 10:30 |